Vores historie

Her kan du læse mere om Kundehus' udvikling og historie fra tilblivelsen i 1988 til i dag.

80’erne

I 1988 opkøber Ejgil Egsgaard alarmfirmaet Rudbech Nielsen. Virksomheden deles op i en sikringsvirksomhed og en kontrolcentral, og bliver dermed til det, der i dag kendes som telesikring A/S og Den Jyske Kontrolcentral A/S.

At være en kontrolcentral kræver døgnbemanding. Det var netop døgnbemandingen på kontrolcentralen, der var baggrunden for, at call-centeret også blev etableret tilbage i 1988. Filosofien var, at vi lige så godt kunne tilbyde telefonpasningsløsninger, når vi nu alligevel sad ved telefonerne døgnet rundt – så det gjorde vi.

Opkaldende i den spæde start var ikke så mange, og var primært i kategorien “jeg har ingen strøm” og “jeg sidder fast i elevatoren”.

90’erne

90’erne byder på en navneændring, nyt logo og en flytning. Den Jyske Vagtcentral skifter navn til Den Jyske Kontrolcentral, som kontrolcentralen stadig hedder i dag. I slutningen af 90’erne flytter kontrolcentralen til sin nuværende adresse på Lindevej 8, 6710 Esbjerg V.

00’erne

I 00’erne vokser call-centeret sig større og større, og flytter flere gange plads interne i huset.

10’erne

Selvom telefonpasning er en af vores ældste opgaver, er vi langt mere end bare et call-center. Og netop derfor skiftede vi i 2017 navn både interne og eksternt fra ‘call-center’ til Kundehus.

Opgaverne er blevet meget specifikke, og det er i stigende grad ydelser inden for kundeserviceordninger, rådgivning og vejledning i produkter og løsninger, som vores kunder efterspørger.

2020

Vi er vokset endnu mere og tæller i dag 25 medarbejdere. Derfor er vi vokset ud af vores rammer på kontrolcentralen.

I starten af 2020 rykkede vi derfor til større lokaler på havnen i Esbjerg, hvor vi fortsætter som en selvstændig afdeling under Den Jyske Kontrolcentral.

Det betyder, at vi i 2020 også har fået vores egen hjemmeside og egne sociale medier på Facebook og LinkedIn.

Kundehus er en del af HAE-Koncernen.

Lad os tage en snak om, hvad vi kan gøre for dig!